Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Klubråd

Klubråd består af børn og unge i alderen 10 til 14 år, som repræsenterer hver deres årgang. Klubrådene mødes ca. en gang om måneden, hvor der diskuteres forskellige aktiviteter, de fysiske rammer, aktuelle temaer, medlemsforslag og andre gode idéer for klubberne. 

Klubrådet er et fællesskab hvor medlemsdemokrati er i højsædet, når børn  og unge selv tager beslutninger og ejeskab for deres klub. Alle klubrådets medlemmer får taletid, og er med til at bestemme hvad der skal ske i deres klub. 

Klubrådet vil også være til stede i forskellige afskygninger til klubbernes Klubfestival der finder sted i juni måned. Bl.a.vil der i en bod vil det være muligt at høre mere om hvad klubrådet laver og man kan få lavet Klub Festival tryk på sin T-shirt, når klubrådet har fokus på genanvendelse og "Genbrugsguld". For hvorfor smide en gammel T-shirts ud, når den kan få nyt liv i boden på Klubfestivalen?

2 børn fra hver klub vil desuden indgå i Klub Egedals fælles Klubråd der mødes 4 gange om året og planlægger aktiviteter og tiltag drevet af børnene. På sigt er det planen at det fælles klubråd skal deltage i Folkemødet på Bornholm.

"Der er et kæmpe engagement i vores klubråd. Børnene har store ambitioner for deres klub. Fritiden er en vigtig del af børne- og ungelivet, så selvfølgelig skal børnene have medbestemmelse over deres fritidsliv." - Kamilla, Klubrådsansvarlig